Er dansk fiskeri klar til at genopfinde sig selv – og blive bæredygtigt? Læs med her, når jeg fortæller dig, hvorfor den cellulære akvakultur kan være den bioteknologiske løsning, som har potentialet til at sikre danske virksomheder og videnscentre en førerposition i fremtidens bæredygtige udbud af fisk og skaldyr.

Miljøminister Lea Wermelins beslutning om at sætte en stopper for opdræt af flere fisk i dansk havbrug af hensyn til vores vandmiljø og biodiversitet, er svær at være uenig i. Således kan det bl.a. dokumenteres, hvordan kvælstofudledningen under forsøgsordninger ikke er faldet, ligesom der generelt er store udfordringer med iltsvind i danske farvande, som delvist skyldes udledningen fra fiskeopdræt.

Formanden for brancheforeningen Dansk Akvakultur, Niels Dalsgaard, er skuffet over ministerens beslutning og kalder den alvorlig for hele den danske akvakultursektor. Det er den også. Men samtidig kan beslutningen være den største gave, dansk akvaindustri nogensinde har fået, fordi den kan anspore industrien til at tænke i helt nye løsninger.

Forbruget af fisk i verden er for første gang steget til over 20 kg om året, samtidig med vi bliver stadigt flere mennesker. Fisk er ovenikøbet godt for helbredet. Af de fisk vi spiser, estimeres det, at mindre end 10 pct er vilde fisk. Resten produceres kommercielt. Andelen af vilde fisk til forbrug vil reduceres løbende – i nogle tilfælde forsvinder fiskeriet helt pga. klimaforandringer, arter der uddør, overfiskeri eller lovgivning ift. beskyttelse af miljøet og biodiversiteten. Samtidig vil forbrugerne stille stadigt større krav til bæredygtigheden af de kommercielt producerede fisk. Af den samlede vækst i efterspørgsel ventes 83% at komme fra Asien – og særligt fra Kina – der vil stå for over halvdelen af den globale vækst. FN forventer, at vi skal producere 50% flere fødevarer frem mod 2050 for at sikre den globale efterspørgsel. Og alt imens efterspørgslen på fisk stiger, falder det globale udbud af fisk. Heri ligger enorme muligheder for Danmark.

Fremtiden er den cellulære akvakultur

Der er således god grund til, at medlemmerne af dansk akvaindustri, politikerne og det øvrige erhvervsliv gentænker fiskeindustrien. Ser mulighederne.

Her kommer den cellulære akvakultur ind i billedet. Cellulær akvakultur – også kaldet ’Clean Fish’ – er den bioteknologiske løsning, der som det tredje ben har potentialet til at sikre danske virksomheder og videnscentre en førerposition i fremtidens bæredygtige udbud af fisk og skaldyr.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Cellulær akvakultur producerer fisk og skaldyr ved at tage en levende celle fra en fisk eller et skaldyr (uden at skade dyret). Cellen fodres herefter med vand og næringsstoffer i et lukket vækstsystem, hvor man alene gror det af fisken, vi spiser: Fileten, hummerkødet osv. Processen udføres uden genmanipulation i dét, man kan kalde for et fiskebryggeri. Mange af de oste, vi allerede spiser i dag, er fremstillet i mejerier med en metode, som til forveksling ligner denne.

Den cellulære akvakultur er i dag repræsenteret af vækstvirksomheder som BlueNalu, FinLess Foods og Shiok Meats, der holder til i hhv. Californien og Singapore. Området stiger hastigt, og produkterne er bl.a. prøvesmagt af journalister, men de ventes først i kommerciel handel i 2021. De cellulære virksomheder repræsenterer en helt ny økonomisk branche, hvor man erstatter opdrættet af hele fisk med opdræt af de dele af fisken eller skaldyret, som vi spiser. Derved undgås også spild og miljøpåvirkning.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Virksomheden BlueNalu hævder at være i stand til at producere ’Clean Fish’ fra stort set hvilken som helst fisk i verden, og der er ingen grund til ikke at tro på dem.

BlueNalu starter i første omgang produktion af fiskearten Mahi Mahi, men de går tilmed i gang med at producere fiskekød fra arter, der er truet af overlevelse som en konsekvens af bl.a. klimaforandringer og overfiskeri. Virksomhedens produktionsfacilitet vil, når den står klar, tage form som en hybrid mellem et mikrobryggeri og en almindelig fødevarefabrik med en samlet kapacitet på 9 mio. kg. ren spisefisk om året.

Danmark som europæisk spydspids

Beslutningen om at begrænse væksten i kommercielle fiskeopdræt, skal ikke stå alene, men politisk og erhvervsmæssigt følges op med ambitionen om, at vi i Danmark skaber et europæisk center for den cellulære industri ’clean meat’. Vi er en gammel fiskerination, vi er veluddannede, klimabevidste forbrugere, vi har virksomheder med en fiskeeksport på ca. 24 mia. kr. om året. Det kræver konkret handling at sikre vor fortsatte fremtidige stærke position.

Med opbygningen af et økosystem af virksomheder og vidensinstitutioner der tilknyttes en vækstteknologisk sektor, vil det være muligt for den danske fødevaresektor, for videns- og forskningsinstitutioner og for samfundet generelt at udvikle én af de mest potentente fødevareteknologier på dansk jord.

Som det er sket med robotindustrien omkring Odense, kan cellulær fødevarerproduktion gennem partnerskaber, investeringer, forskning og udvikling være omdrejningspunktet for, hvordan den danske fiskeindustri gentænker sig selv – og hvordan den danske fødevaresektor generelt genopfinder sig selv. For al slags kød kan fremstilles cellulært.

At gøre Danmark til det europæiske centrum for den cellulære industri ligger samtidig helt i tråd med regeringens mål om at have den mest ambitiøse klimalov nogensinde, ligesom det samtidig er god forretning med tanke på den stigende efterspørgsel efter fisk og skaldyr (og bæredygtigt kød) som næringsgivende fødevarer.

Se nærmere på tre vigtige spillere i cellulær akvakultur her:

BlueNalu’s formål er at være den globale leder i cellulær akvakultur, der giver forbrugerne velsmagende seafood-produkter, der er sunde for mennesker, humant for havlivet og bæredygtigt for vores klode. De starter med at lancere fisken Mahi Mahi.

Fremstiller først tun cellulært. Dernæst andre arter.

Fremstiller rejer cellulært. Rejer efterspørges især i Asien.