When you change the way you see things, the things you see changes – Wayne Dyer

De fleste mennesker tror og lever efter, at der kun er to døre til det, de vil. I bogen “The Third Door” bruger Alex Banayan en natklub som metafor for faktisk alle valg i livet. Den første dør ind til natklubben er kun for VIPs, kendte osv. Det er en dør, de fleste mennesker ikke har adgang til. Den anden dør er hovedindgangen. Her er der en lang kø – der er hundredevis af mennesker der venter på at komme ind, og der er ingen måde at springe køen over. Det er ved synet af denne kø, de fleste mennesker siger: Vi kan ikke komme ind ad VIP-indgangen, og vi skal vente her i 4 timer – det gider vi ikke.

Altid en tredje dør

Men hvad bogen handler om er, at der altid er en tredje dør. En tredje mulighed. Du ved bare ikke, hvad døren er, og du kan ikke danne dig et klart billede af hvad det er, og så være besat af at finde netop den dør. Måske er døren dig, der hopper ind ad et vindue omme bagved, du sniger dig ind gennem køkkenet, måske ringer du til en bekendt af en vens ven og kommer alligevel ind ad VIP-døren. Hvad end det er, der får dig ind.

Metaforen om den tredje dør kan bruges som forklaring på, hvorfor vi som mennesker ikke kommer i mål, og hvad du som leder kan gøre, for at du selv og dine medarbejdere kommer derhen, hvor de kommer i mål med jeres strategiske satsninger. For alt for ofte sker det ikke.

Men det er ikke virksomheder, afdelinger eller teams, der ikke kommer i mål. Det er medarbejdere i virksomheder, divisioner, afdelinger og teams, der ikke kommer i mål. Grunden er ligetil og svær på en gang. Det handler om at være menneske.

Ekstrem tro og ekstrem handling i én retning

At nå dit mål handler ikke så meget om dine færdigheder eller personlighedsprofil. Du skal først og fremmest tro på, du kan. Dit mål skal være et resultat, der er tilstrækkeligt overbevisende, vigtigt og efterstræbelsesværdigt at investere dig selv i og at strække dig selv efter at nå. Du skal også ha’ troen på, du kan gøre det, og du skal finde vejen. Ofte kræver det at finde vejen, at du skal være innovativ.

Hvis du vil have resultatet er der altid en tredje dør. Der er altid en måde, og det er hele pointen. Dét er at være resultatorienteret. De fleste er tilfredse med at de arbejdede på sagen, sonderede terrænet, gjorde deres bedste, men ikke kom ind. Køen blev for lang, det begyndte at regne.

Men den virkelige pointe i at nå mål er, at du producerer resultatet! Og at producere resultatet – at komme ind på natklubben – kræver, at du har troen på, du kan. Og tro er i virkeligheden en kombination af ekstrem tro og ekstrem handling i retning af ét mål. Du bliver ved indtil det lykkes.

I dette blogindlæg tager jeg udgangspunkt i i alt tre bøger, der på hver deres måde fortæller, hvordan du som leder når dine mål – og hvordan du hjælper dine medarbejdere til at nå deres mål.

Skab resultatet på forhånd

Den næste bog er ”Relentless” skrevet af Tim Grover, der var både Michael Jordans og Kobe Bryants coach. Han siger, at du skal skabe resultatet så meget på forhånd, at du kan se det for dine øjne og føle det med dine hænder, sådan at arbejdet i sig selv bliver unødvendigt. Med det mener han ikke, at du ikke skal handle. Tværtimod. Du skal hen til et sted, hvor du ikke er bekymret for, hvordan vejen til målet ser ud, eller hvad der skal til, hvad det kræver af dig at opnå det mål. Du er så forpligtet på resultatet, fordi du tror nok på det. Og du tror på det. Fordi du har arbejdet for at tro på det.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Du tror måske ikke på, at hvad end du prøver at opnå er nødvendigt. Du tænker måske, at det i sig selv at prøve at opnå det, er godt nok. Men du tror ikke på den absolutte nødvendighed af det. Du tror ikke så meget på resultatet, at det absolut kræves at du lykkes med det, fordi det er så essentielt. Så afgørende. Det handler om dine overbevisninger omkring målet.

Vær overbevist om din sag

For du er nødt til at være overbevist om en sag. Om din sag. Uanset hvad den sag er, er der altid et hav af grunde, som du kan dykke ned i: Bæredygtighed, lighed, social retfærdighed, politisk, religiøst, for Danmark, for EU, for betalingsbalancen, for verdensfreden, og for dig selv, dine børn, din familie, din økonomi, din sundhed osv. Men spørgsmålet er: Tror du så meget på din sag, at du ser den som absolut nødvendig – ikke bare som at ”det ville da være rart”?

For hvis du ser dit mål som en nødvendighed, og hvis du vil gøre hvad der skal til, fordi den eneste mulighed for dig er at lykkes, så kommer du i mål.

Så udvikler du den resultatorientering, villighed og innovationskraft der skal til for at producere resultatet. Og det smukke er, at i takt med du træner troen på du kan, træner den energi, fordi du netop ser, du kan. Og i kraft af at du bevæger dig fremad og producerer resultater på en effektiv måde, så bygger du det, der hedder identitetskapital. Du bygger selvtillid. Du opbygger troen på, du kan og troen på det formål eller den sag, du arbejder for – og jo mere kan du skabe. Det bider sig selv i halen.

Så mit spørgsmål til dig her er – og det spørgsmål kan du stille dine medarbejdere:

Tror du på, du kan gøre det? Det du vil opnå. Og er du villig til at gøre hvad der skal til, uanset hvad det er, for at producere det resultat? Og tror du på nødvendigheden af det? Hånden på hjertet. Tror du så meget på, at det skal gøres, at der ikke er nogen vej udenom. At du skal lykkes. For det er det vigtigste i verden?

Der skal være mening og formål

Her kan vi gå videre til den næste bog af psykologen Victor Frankl, der overlevede at være fange i en koncentrationslejr under 2. verdenskrig. I ”Man´s Search For Meaning” skriver han:

”Life is never made unbearable by circumstances, but only by lack of meaning and purpose” – Victor Frankl

Det er aldrig omstændighederne, der gør livet ubærligt. Livet er ubærligt på grund af tabet af mening og formål. Hvis ikke du har mening i dit liv og dit arbejde. Hvis ikke du har fornemmelsen af et formål, der skubber dig fremad, så kan du ikke tro på nødvendigheden af det. Frankl siger videre:

”What man actually needs is not a tensionless state but rather the striving and struggling for some goal worthy of him”

Motivation handler ikke om at gøre tingene på en bestemt måde. Det er om at finde en vej. Innovere indtil du har skabt resultatet. Ikke indtil du har prøvet et vist antal gange eller en vis rum tid. Det er sådan folk skaber større og større resultater. Ved ikke at være besat af én særlig måde at gøre tingene på. Som talemåden siger: Hvad der fik dig hertil, får dig ikke dertil.

Grunden til at folk stopper med at udvikle sig, at de stopper med at transformere sig selv, er fordi de på et tidspunkt siger: ”Dette er hvem jeg er, og dette er hvordan jeg gør”. Men folk der har en høj motivation (som de skaber gennem handling) og en høj grad af håb om en større fremtid, fortsætter med at lære af deres oplevelser og tilpasser måden, de agerer på. De sidder ikke fast i at gøre tingene på én bestemt måde.

Nøglen til det er, hvordan du definerer dig selv.

Hav et growth mindset

Folk der lykkes med transformation og lykkes med at skabe de ting, de gerne vil, er motiveret af deres fremtid. Det er hvad Professor i psykologi på Stanford University Carol Dweck kalder et ”Growth Mindset”. Folk med et growth mindset er defineret af deres fremtidige selv. De definerer ikke deres nuværende identitet i særlig grad, fordi deres nuværende identitet er midlertidig.

Som Professor på Harvard University Daniel Gilbert siger:

”Hvem du er lige nu er flygtig. En lige så flygtig og forbigående udgave af dig selv, som du altid har været. Dit fremtidige selv vil være en anden version af dig, så lad være med at gøre for meget ud af definere dig selv lige nu”.

Så lad være med at sige ”jeg er introvert”, ”jeg er dårlig til det og det” eller ”jeg kommer aldrig i mål” og lad være med at tale til og definere andre sådan. Det er udtryk for, hvad Carol Dweck kalder et fixed mindset. Alt det du siger, er en bekræftelse. Ord skæbner.

Så hvad er det du bekræfter og skæbner gennem din dag?

De fleste mennesker går rundt og bekræfter meget begrænsende og meget definitive ting om dem selv og andre. Hvilket igen er definitionen på et fixed mindset – det modsatte af et growth mindset.

Mennesker med et fixed mindset er optaget af, hvem de er lige nu, de definerer deres identitet overdrevet, og de hæmmer faktisk deres potentiale, fordi de ikke kan forstille sig et fremtidigt større selv – eller en større fremtid for dem selv. De tror i bund og grund ikke på, at de kan gøre ting udover det, de allerede har gjort, eller det de har set deres nærmeste gøre. Og de er derfor ikke forpligtet på resultaterne til at skabe en større fremtid.

Så mit spørgsmål til dig er:

Tror du på, at det du vil er muligt? Og tror du på, det er nødvendigt?

For hvis du ser dit mål som muligt, og du ser dit mål som nødvendighedt – og hvis du vil gøre hvad der skal til for at nå i mål, fordi den eneste mulighed for dig er at lykkes – så kommer du i mål. Som leder og som menneske. Og det samme gør dine medarbejdere.

Tak for din tilmelding!

Vi har netop sendt dig en email med link download til e-bogen Genstart.

Nyhedsbrev