Både Danish Crown, Arla og brancheorganisationen Landbrug&Fødevarer meldte tidligere på året ud, at de vil være CO2-neutrale i 2050. Det er prisværdigt, men slet ikke ambitiøst nok til at fastholde Danmarks førerposition inden for landbrug og fødevarer. For verdens forbrugere efterspørger i stigende grad klimaneutrale fødevarer, og det vil ændre selve fundamentet, som dansk landbrug og fødevareproduktion er bygget på.

Vi kan alle gøre langt mere i vort daglige arbejde for at reducere CO2. Det gælder ikke kun de mennesker, der går på arbejde i landbruget, på slagterier, mejerier og i danske fødevarekoncerner. Det er lige så udfordrende for fødevaresektoren at erstatte marken, koen og grisen, der repræsenterer milliardinvesteringer, som det er for rederier og flyselskaber at gøre transport CO2 neutral.

Men landbruget og fødevareerhverv repræsenterer ifølge FN’s seneste IPCC-rapport nøglen til den nødvendige reduktion af CO2 – hånd i hånd med en række andre industrier. Derfor ligger der i fødevaresektoren lige nu en særlig stor udfordring i at turde skifte de produktionsformer, der har givet erhvervet sin hidtidige styrkeposition, ud med nye teknologier, der om kort tid kan producere de samme produkter, men nu CO2-neutralt og langt mere fleksibelt end i dag.

Pointen er, at hvis ikke den danske fødevaresektor sætter sig tungt på de nye muligheder for at brødføde en stigende verdensbefolkning, så gør andre. For det er en lukrativ forretning, som repræsenterer den største kommercielle mulighed i nyere tid.

Kvaliteten af dansk landbrug og fødevareindustri er internationalt anerkendt. Omkring 160.000 mennesker er beskæftiget i den danske fødevaresektor, som alene i 2017 eksporterede for 166 milliarder kroner.

Men traditionel kød- og mælkeproduktion, som vi er verdensmestre til i Danmark, er til trods for alle gode tiltag belastende for klimaet, fordi dyrene både udleder drivhusgasser, lægger beslag på enorme landområder til foder eller græsning, og fordi kødet tilbagelægger mange kilometer fra ”jord til bord”.

I Danmark er vi derfor nødt til at spørge os selv, om vores fødevareproduktion også skal tilhøre verdenseliten i fremtiden. Skal den det, forudsætter det, at både landmænd, fødevarevirksomheder, forskere og politikere kigger langt mere nøgternt på den stigende konkurrence fra alternative produktionsformer og radikal innovation. Radikal omstilling kræver radikale løsninger!

Et ensidigt fokus på inkrementale forbedringer af den danske fødevaresektors CO2-aftryk over de næste 30 år er hverken nok til tilstrækkelige klimaforbedringer eller til at sikre Danmarks styrkeposition.

Jeg har samlet tre teknologier, der kan skabe grundlaget for en fortsat dansk førerposition i fremtidens globale væksteventyr inden for fødevarer.

1. Plantebaserede alternativer til kød

2. Vertikalt landbrug

3. Cellulært kød, fisk, mælk og æg – også kaldet ’cellulært landbrug’ & ’clean meat’

Teknologierne vil allerede om få år kunne levere bæredygtige velsmagende fødevarer i rigelige mængder til konkurrencedygtige priser. Fødevarer, der vel og mærke i stigende grad efterspørges af forbrugerne.

Teknologi 1: Plantebaserede alternativer til kød

Plantebaserede alternativer til hakket oksekød får et stadigt større publikum. Det er især de to amerikanske virksomheder, Impossible Foods og Beyond Meat, der løber med opmærksomheden, rejser enorme summer til udvikling af stadigt mere velsmagende produkter, skaber overskrifter, lange køer af sultne og tilsyneladende glade kunder.

Det har resulteret i en imponerende børsnotering for Beyond Meat og partnerskaber med bl.a. KFC, Subway og Carl’s Jr og for Impossible Foods vedkommende et samarbejde med bl.a. Burger King. Årsagen er, at deres plantebaserede produkter anerkendes som ’kød’ blandt forbrugerne. Det gør de pga. af den bioteknologiske innovation, der er lagt i udviklingen af smag og konsistens i produkterne. De ligger langt fra 1970’ernes velkendte rødbedebøf.

Impossible Foods hævder, at deres burger sammenlignet med en almindelig oksekødsburger bruger:

  • 74% mindre vand,
  • 95% mindre land, og
  • udleder 87% mindre drivhusgasser.

Og vi er fortsat kun ved de første spæde skridt ift. de grønne proteinalternativer. Lige nu er fødevareingeniører i fuld gang med at undersøge nye animalske produkter på molekylært niveau, ligesom de leder efter planter med matchende proteiner og næringsstoffer for at lave plantebaserede alternativer, der smager og ser ud som oksekød, svinekød, kylling, fisk, æg og mejeriprodukter. Og samtidig er sundere og mere bæredygtige end konventionelle animalske produkter.

Populariteten af alternativerne er ikke drevet af en stigning i antallet af vegetarer. Således viser en Gallup-undersøgelse fra USA, at antallet af vegetarer er faldet en smule i USA over de seneste 20 år. Meget tyder samtidig på, at Beyond Meat og Impossible Foods’ kunder holder lige så meget af kød, som alle andre. Købsdata fra nogle af USA største detailhandlere viser, at mere end 90 % af de kunder, der køber Beyond Meat, også køber animalsk protein.

Med et dansk mål om at reducere CO2 med 70% i 2030 vil det være et både oplagt og intelligent træk at gøre plantebaserede alternativer til kød et centralt udviklingspunkt. Der sker også lidt – men ikke nok. CEO i Danish Crown Beef, Finn Klostermann, udtalte i august i år, at Danish Crown arbejder på at lancere en planteburger inden udgangen af året. Det er umiddelbart fornuftigt og opløftende progressivt, at kødproducenten Danish Crown går ind i det plantebaserede marked. Men når Klostermann samtidig slår fast, at ”det ikke skal ligne kød, for det er det ikke” er spørgsmålet, om Danish Crown i virkeligheden har forstået, hvor fremtidens producenter og forbrugere er på vej hen?

Når Beyond Meat og Impossible Foods har kæmpe succes, så skyldes det netop, at deres plantebaserede produkter til forveksling ligner kød i smag og konsistens. De påtager sig således som producenter ansvaret for at gøre springet til en mere plantebaseret og klimavenlig kost let for forbrugerne. Det er at være ‘customer-centric, og det skal de danske fødeproducenter være for at kunne vinde forbrugernes gunst på den lange bane og gøre det til en bæredygtig forretning.

Teknologi 2: Vertikalt landbrug

IPCC-rapporten fastslår, at det har stor betydning for CO2-udledningen og biodiversiteten, hvor meget af jordens areal, som bruges til landbrug. Samtidig har det betydning, hvor langt afgrøderne transporteres fra jord til bord. Op mod halvdelen af fødevarers pris i dag tilskrives transport.

Det er her de vertikale landbrug kommer ind i billedet. Forestil dig produktion af hvede og rug til brød og pasta i nedlagte bygninger i udkanten af København – side om side med ris, soja, kartofler og ærter til det plantebaserede kød. Og forestil dig så det samme lige i udkanten af London, Abu Dhabi, Accra, New York, Tokyo, New Delhi, Shanghai og Singapore eller på havene max 100 km fra det sted, afgrøderne forarbejdes og spises. Lokale vertikale landbrug kan ud over CO2-udledningen fra transport også reducere transportomkostningerne.

De vertikale farme, vi kender i dag, er opbygget i ”hylder”, hvor afgrøderne sikres optimal tilførsel af vand, næringsstoffer og LED-lys 24 timer i døgnet. Sammen med de 160.000 datapunkter, der indsamles af robotter og sensorer per høst, giver det den moderne bonde fuld kontrol over afgrøder og smag, og næringsindholdet kan hele tiden udvikles og justeres.

Da de vertikale farme er lukkede systemer, bruges der ikke pesticider. Samtidig bruger de 95 procent mindre vand end konventionelt landbrug og er op til 380 gange mere effektive pr. kvm.

Lige nu produceres der overvejende bladplanter som salater og krydderurter, men der er ingen grænse for, hvad der kan produceres i vertikale farme. Prisen for at producere de afgrøder, der fylder mest på landjorden, såsom korn, majs, ris og soja, er ikke rentabel i vertikale farme endnu, men prisen for produktionen her falder eksponentielt i takt med innovation og kommercialisering. Samtidig frigøres jordarealer til f.eks. skovrejsning. Heri ligger en åbenlys potentiel dansk styrkeposition.

De vertikale farme er allerede i verden, og investeringerne tilflyder massivt. De største spillere på markedet er Aerofarms i Newark, USA og Plenty i Seattle, USA. De har investeringer fra bl.a. IKEA, DUBAI’s sheik Mohammed statsfond Meraas, Singapore’s investeringsfond Temasek, Google, Amazon mv. Plentys plan er at etablere 300 vertikale farme uden for de største kinesiske byer. Skal de næste 300 farme i fx. Indien være med dansk teknologi og know how?

Det vil være oplagt for en dansk CO2-reduktion i 2030, at vi samtidig opbygger et nyt dansk erhvervseventyr ved at gøre udviklingen af vertikale landbrug til et kerneområde i fremtidens fødevareproduktion. At vi samler alle gode kræfter og definerer en stærk ambition om en dansk førerposition inden for en kort tidsramme for herefter at afsætte de nødvendige ressourcer til at komme i mål. Vi har i vores dygtige landbrugs- og fødevaresektor alle de ressourcer, der skal til for at videreudvikle den vertikale teknologi.

Teknologi 3: Cellulært fremstillet kød, fisk, skaldyr og mælk – også kaldet ’cellulært landbrug’ eller ’clean meat’

Ca. 30% af jordens landmasse bruges til husdyrbrug. Det er rigtig meget, og den globale efterspørgsel efter kød forventes at stige til det dobbelte inden 2030. Forestil dig, at vi på én og samme tid kan imødekomme efterspørgslen efter kød og samtidig globalt frigive milliarder af hektarer til biodiversitet og CO2-lagring i f.eks. skov. Det vil vi kunne, hvis udviklingen af cellebaseret kød fortsætter som forventet de næste år.

Cellebaseret kød er ægte dyrekød, der kan replikere den nøjagtige sanseoplevelse og den næringsmæssige profil i konventionelt produceret kød, fordi det består af de samme celletyper, og på celleniveau er opbygget i samme 3-dimentionelle strukturer som animalsk væv. Det er hverken syntetisk eller imiteret kød. Det er kød af almindelige celler, der blot er vokset uden for dyret i stedet for i dyret.

Teknologien udfolder sig lige nu for øjnene af os, og det er et rigtigt godt tidspunkt for Danmark at gå med. Virksomheder som Memphis Meats, New Age Meats og JUST er på en mission for med udgangspunkt i kød at bygge et fødevaresystem, der er godt for kloden og hvor alle kan få god, næringsholdig mad, de har råd til.

Investorer som Bill Gates, Richard Branson og Tyson Foods støtter virksomhederne, og udviklingen går stærkt. Forestil dig, at både kød- og mælkeproduktionen decentraliseres og placeres lokalt uden for storbyer lige, som planen er for de vertikale farme. Det giver mening. For vi kan med rimelighed sætte spørgsmålstegn ved det bæredygtige i, at kvæg, grise, kyllinger og mælk produceres i Danmark, køres på mejerier og slagterier evt. i Østeuropa og derfra eksporteres ud i verden.

Stort forretningspotentiale

Og fordi der er stort forretningspotentiale i alternative bæredygtige, løsninger, og fordi der i Danmark er enorm viden på fødevareområdet, giver det god mening, at danske landbrug og fødevareproducerende virksomheder går ind i dette marked og bruger deres ekspertise og netværk til at blive verdens førende her. Danish Crowns målsætning åbner for at være verdens bedste til kødbaserede produkter. Hvorfor vente til 2050, når det sikkert er for sent?

Lige nu pågår signifikante investeringer i udvikling og markedsføring af cellulær fremstillet kød. Det er nu Danmark skal rykke for at blive det europæiske hovedsæde for denne voksende industri på præcis samme vis, som det er lykkedes inden for robotteknologien at udvikle en dansk styrkeposition med en underskov af små og mellemstore virksomheder.

Skal vi tage kampen op, Danmark?

Tak for din tilmelding!

Vi har netop sendt dig en email med link download til e-bogen Genstart.

Nyhedsbrev