Er du en disruptende leder?

Er du en disruptende leder?

Lone Thier, futurist, foredragsholder og rådgiver med speciale i disruption

“Jeg kunne godt tænke mig, at min virksomhed udviklede sig og sigtede efter stjernerne. At vi innoverer og skaber nye muligheder for os selv”. Det hører jeg fra salgschefer, HR-ledere og direktører i virksomheder i Danmark.

At tænke sig eller at ville

Det er en fin ambition og jeg kan sagtens se, den energi, begejstring og retning et sådant mål kan have. Men hvis du virkelig vil det,  så skal du være villig til at starte med dig selv, tage ansvar og gøre din egen del først. Det starter med, at du spørger dig selv om, hvem og hvad du er som leder – sådan helt ærligt. Er du i stand til at vende din virksomhed, eller er du altid et skridt bagefter? Får du tingene til at ske, eller kunne du bare “godt tænke dig”, at de sker? Kan du tilsidesætte din egen karriereambition til fordel for virksomhedens mål?

Det er super vigtigt, at du tør være ærlig over for dig selv. For det vi i bund og grund tror om os selv, er samtidig det, vi får til at ske i verden.

Forestil dig en mand, som prøver at holde op med at ryge. Han siger måske til sig selv: “Jeg vil gøre mit bedste til at stoppe med at ryge, men jeg har altid været en ryger”. Uanset hvad han gør, så ser han sig selv som ryger, og han er snart tilbage med cigaretten i hånden.

Er jeres resultat i andres hænder?

Det sammen gælder for ledelsesgruppen i en mellemstor dansk virksomhed, som jeg havde møde med om deres ekspansion i Tyskland. De sigter officielt efter stjernerne internationalt. Den ansvarlige chef sagde som konklusion på mødet: “Vi vil gerne vækste vores forretning i Tyskland med 100 % i 2016. Men der er jo så meget, der afhænger af andre end os selv”. Behøver jeg skrive, at målet var det samme i 2014, og at der ingen fremgang blev nået? Og at virksomheden stadig halter ikke blot i Tyskland, men nu også på de resterende markeder. Ansvaret blev lagt hos andre og  forretningen og illusionen om identiteten som vækstvirksomhed blev på bedste beskub vedligeholdt.

Det er vigtigt at have ambitioner og at sigte efter stjernerne. Men hvis du i bund og grund mener, at din ambition helt afhænger af andre mennesker, af markedet, en varm eller kold sommer, så klinger det hult. Så tager du ikke ansvar og så tror du ikke på projektet.

Hvis du sigter efter stjernerne og tager ansvar, og VED, at du nok skal kommer derhen – på én eller anden måde – med denne virksomhed eller en anden, hvis du ejer det mål, fejler og rejser dig igen, gør alt hvad du kan hver dag, for at nå det mål, så er du det stof, som disruptere er gjort af. “If its lonely and scary, you’re proparly on the right track”

Innovation og disruption

De fleste mennesker i Danmark gør, som lederen i den danske virksomhed og siger til sig selv, at “Tyskland jo også er et svært marked”, og at “der er jo så mange (kunder) der skal sige ja!”.  Jamen, det er jo vilkårene for enhver, der vil drive virksomhed. Det er udfordrende, det er hjernebrydende, det er risikabelt, det kræver udholdenhed, mod og handling.

Så hvordan definerer du dig selv og den virksomhed, du har et ansvar for? Er det på tid at fjerne undskyldningerne og tage ansvar?

Disrupt dig selv først

Hvis du vil, at din virksomhed skal dominere jeres marked, så skal du turde disrupte dig selv først. Se på dig selv med ærlige øjne og bygge visionen op mursten for mursten, handling for handling. Gøre din vision klar og operationaliserbar. Hvad mangler du for at kunne nå visionen? HVilke færdigheder skal du træne? Gå i gang. Nu. Hvad mangler I? Hvilke medarbejdere skal I have fat i? Hvilke skal ud? Virksomheder disrupter ikke virksomheder. Menneskene i virksomhederne innoverer, udvikler og disrupter. Apple havde ikke disruptet markedet for den personlige computer, hvis ikke det var for Steve Jobs personlige integritet, tro på og tests med, hvordan et team innoverer. Hans helt egen måde at lede sit team på og hans måde at lede sig selv.

For at vinde i den fjerde industrielle revolution som leder, skal du arbejde hårdere på dig selv end du gør på andre. Tror du på det du siger? Ellers så sørg for, du kommer til det.