Disruption og teknologi - 12 teknologier der vil disrupte Danmark BIG TIME

12 måder teknologi vil disrupte Danmark BIG TIME

Af Lone Thier, ekspert i disruption, foredragsholder og moderator.

Ting sker ikke længere over 10 års perioder. Fundamentale skift sker fra år til år. Det ser vi i dansk erhvervsliv, hvor en række kerneforretninger er truede. Hurtigere og bedre computerkraft driver en række teknologier i eksponentiel vækst, som alt for mange fejlvurderer. I 1996 var Kodak på toppen som en virksomhed vurderet til 28 mia. US$ med 140.000 medarbejdere. I 2012 gik Kodak konkurs – disruptet af den teknologi, de selv 40 år tidligere havde opfundet – men fejlvurderet potentialet i. De forstod ikke, hvordan eksponentiel vækst ser ud. Det interessante er, at i samme år som Kodak gik konkurs, der blev Instagram, som er i branchen for digitalt fotografi – købt af Facebook. Instagram havde 13 medarbejdere og var vurderet til 1 mia. US$. Dét er forskellen mellem et lineært og et eksponentielt firma. Én, der bliver disruptet, og én der disrupter.

De næste 2-10 år vil vi opleve kolossale omvæltninger i dansk erhvervsliv, i sundhedssektoren, inden for uddannelse og i vort samfund generelt. Software vil disrupte traditionelle kerneforretninger og industrier og måder at gøre tingene på. Uber er bare et eksempel på det, AirBnB et andet. Computerkraften er eksponentielt stigende. Det samme er en række andre teknologier: 40% pct. af Fortune 500 virksomheder vil ikke eksistere om 10 år. 50% af de jobs vi kender i dag vil ikke længere eksistere og de fleste jobs, vores børn kommer til at have er slet ikke “opfundet endnu”. I 2025 vil “Tingenes Internet” have mere en 100 mia. forbundne enheder – hver med én eller flere sensorer til at samle data.

Velkommen til disruptionens tidsalder. Vi er her allerede. Nogle kalder det den 4. industrielle revolution, andre den eksponentielle æra. Her er 12 måder software vil disrupte dit arbejde, din virksomhed, din branche og dit liv på:

1. Kunstig intelligens

For første gang nogensiden slog en computer verdens bedste til det japanske spil Go. Det skete i år – 10 år før forventet. Fra nu af vil en computer vinde over menneskelig intelligens i alle veldefinerede spil. I USA er den første IBM Watson “Ross” allerede blevet ansat i et advokatfirma som “super intelligent attorney”. Kunstige intelligenser som Ross transformerer allerede industrier og om kort tid, vil vi alle have en advokatservice på vores mobiltelefon. 5 mio. jobs vil være overtaget af robotter om 5 år. Og det er ikke kun lavtlønnede jobs. Uanset profession vil de opgaver som er rutine – som er strukturerede og som er passende til automatisering – forsvinde for mennesker, fordi kunstig intelligens kan løse jobbet bedre. En direktør laver også rutinearbejde. Der vil være 90% færre advokater i fremtiden. Watson er designet til at tygge sig gennem en massiv mængde data for at komme frem til det bedst mulige svar på den givne udfordring. Denne data er af enhver art fra sundhed til jura, civile frihedsrettigheder, byplanlægning til geo politik. Kunstig Intelligens diagnosticerer allerede kræft mere præcist end mennesker.

2. Førerløse biler
Om 2 år vil de første 100% førerløse biler være på markedet. Selvkørende biler vil inden 2025 disrupte en lang række industrier: Når selvkørende biler kan hidkaldes inden for få minutter via en app, er det ikke længere attraktivt at eje en bil. Ubers app (læs også: Danmark skal blive verdensmester i Uber) og angivelige bestilling af de første 100.000 selvkørende biler accelerer den udvikling. Parkeringspladser bliver overflødige og omdannet til boliger og haver til at dyrke lokale fødevarer. Vejnettet vil blive 4 gange mere effektivt og udbygningen af vejnettet bliver overflødig. Google har haft et uheld per 100.000 km., og raten vil komme komme ned på 1 uheld per 1 mio. km. Antallet af døde og skadede i trafikken vil falde markant. Forurening fra biler vil næsten elimineres og tiden, der bruges på transport vil ikke længere være spildt. Selvkørende biler vil disrupte bilproducenter, bilforhandlere, kørelærere, boligmarkedet og forsikringsselskaber, fordi der ikke længere vil være meget at forsikre ved en bil.

3. Forsikringsselskaber
Selvkørende biler vil disrupte forsikringsbranchen, fordi risikoen for uheld minimeres. Endnu værre for forsikringsbranchen er det, når folk stopper med at købe biler og det attraktive ved at eje ting forsvinder med deleøkonomien. Lige som virksomheder i dag ikke ejer servere men bruger skyer fra Amazon eller Google. Bilforsikringer vil blive 100 gange billigere, sundhedsforsikringer vil blive individuelle, og vil du have en billig forsikring lader du selskabet overvåge dit aktivitetsniveau, din indtagelse af mad og væske gennem en chip. Lever du sundt, bliver din forsikring billig.

4. Advokater
I år blev den første robot “Ross” ansat i et advokatfirma. Firmaet Fair Document har automatiseret dokumenthåndtering til bl.a. ejendomshandler til 25% af den normale pris, som en advokat tager. Selvom du mener, dit job kræver en høj uddannelse, høj begavelse og menneskelig intuition, så er sandheden, at størstedelen af det du laver er rutine. Advokaters primære arbejdstid er ikke som argumenterende, debatterende sagførere i en retssal men meget mere rutinepræget – og nu meget dyr. De fleste opgaver som advokater beskæftiger sig med er at lave kontrakter, sammensætte leje, låne og leasingaftaler, ejendomshandler, børsnoteringer og research før retssager. De opgaver gør branchen meget velegnet til høj grad af automatisering. Vi får alle en advokat i lommen gennem vores mobiltelefon.

5. 3D print
Prisen på den billigste 3D-printer faldt fra 120.000 kr. til 2000 kr. på 10 år. På samme tid blev den 100 gange hurtigere. Alle store skoproducenter printer nu dele til sko. Vi får en kasse på størrelse med en skoæske, der vil printe personlige sko i genanvendeligt materiale med pasform scannet på mobil. Dele til fly og raketter er 3D-printede. I 2014 printede Local Motors en hel bil på en dag. På rumstationer har de i dag 3D-printere, der fremskyder reparationsprocesser og forskningen ombord. I 2026 vil 10 % af alt der bliver produceret være 3D printet.

6. Sundhed
Sundhedssektoren er så massivt presset, at disruption vil komme let og hurtigt. Qualcomm Tricorder XPRIZE vil næste år lancere et lille apparat, der gør forbrugeren i stand til at selvdiagnosticere hvor som helst, når som helst. I første omgang 10 almindelige sygdomme. Med vores telefon vil vi kunne måle blodprøver, måle kredsløbet og analysere bio-markører til at identificere sygdomme. Det vil blive let, billigt og tilgængeligt for alle med en mobil.

Tusindevis af startups arbejder på at gøre forbrugeren til “CEO for dit eget helbred” ved hjælp af kunstig intelligens og implanterede chips eller smartwatches. Gen-sekvensering og maskinlæring vil lære os at forstå årsagerne til kræft og hjertesygdomme, og hvad vi skal gøre ved dem. Behandlingsmuligheder vil blive gratis eller billige. Hvor mange artikler om nye behandlinger og diagnoser kan vore egen læge nå at læse på et år? 50 – 100 – 200? IBMs Watson kan pløje sig igennem samtlige publicerede artikler og finde frem til de mest relevant oplysninger. Medicinsk diagnose og behandling bliver fri og tilgængelig for stort set alle på kloden. Robotter vil kunne operere næsten perfekt for ganske små beløb. Den danske rumekspedition testede allerede i år robotarme til langdistanceoperationer. Data-mining og gen-sekvensering vil gøre det muligt for dig, din kunstige intelligens eller din læge at vide hvilke sygdomme, der truer dit liv, og hvordan du skal reagere proaktivt.

7. Fintech
I 2010 blev der investeret 11 mia. kr. i fintech. I 2015 var totalen 120 mia. kr. Kunstig intelligens, robotter, digitale møntenheder, crowdfunding, nanoteknologi, computersystemer, netværk og platforme vil transformere lån, betalinger, aktiehandel, formuepleje og forsikringer. Halvdelen af alle banker vil lave software innovation inden for de næste 2 år (læs også: De danske banker har misforstået deres reelle udfordring).

8. Forskning
I takt med at Kunstig Intelligens får mere ansvar for at styre researchprocesser vil videnskabs miljøer kunne frigive store mængder tid brugt til orientering og vidensopsamling i verden. Firmaet Meta kan allerede scanne tech trends og forudsige teknologiernes fremtidige betydning. I takt med at AI bliver bedre til sproglige nuanceringer vil de kunne uddrage mening af videnskabelig litteratur.

9. Landbrug
Landbrug bliver software. Sensorer, netværk, robotter, kunstig intelligens, stamceller, syntetisk biologi, 3 D print og bio-print vil for altid forandre hvordan vores mad konsumeres, transporteres og produceres. 25 mia. kr. blev investeret i Landbrugs Tech i USA sidste år. Firmaet FarmLogs bygger software, der samler og analyserer data fra afgrøder for at øge effektivisering og udbytte. Landbrugsmaskiner bliver selvkørende. De er alle født med sensorer, der gør en digitalisering af landbruget hurtig uden at producere ekstra hardware.

Droner reducerer forbruget af pesticider. Ved hjælp af robotinnovation vil et japansk landbrug øge produktionen af salathoveder fra 21.000 om dagen til 50.000 om dagen, med målet om at øge produktionen til 500.000 salathoveder per dag inden 5 år. Der lanceres en landbrugsrobot til 600 kr. i fremtiden, der vil gøre det muligt for småbønder i verdens fattigste lande at producere afgrøder selv. Insekter vil udgøre en alternativ kilde til protein. Brugen af biotech i landbrug er allerede eksponentielt voksende og udviklingen fortsætter.

10. Bitcoin
Blockchain bliver mainstream – i form af Bitcoin eller en anden virtuel mønt. Blockchain er en protokol der gør helt sikre, direkte (uden mellemmænd) digital overførsel af værdi og besiddelser mulig (tænk penge, kontrakter, aktier, transportdokumenter, toldpapirer etc.) mulig. Massiv disruption af en række brancher er åbenlys.

11. Uddannelse
Inden 2020 vil 70% af alle mennesker eje en smartphone. Det betyder lige og gratis adgang til viden og uddannelse. Alle kan bruge EdX, Khan Acadeny og der udvikles programmer, der lærer ilitterære børn at læse og skrive på 1,5 år. Modellen med læreren foran klassen forsvinder. Virtuel Reality, Agumented Reality og kunstig intelligens vil flytte undervisningen ned på bunden af havet, hvor der kan røres, ses og høres havdyr op i Himalayas bjerge, ind i H.C. Andersens stue og få læst eventyr højt af ham – vælge den form for interaktion, der passer hvert barn og menneske bedst, så indlæringen bliver sjov og engagerende for alle. Gratis og tilgængelig læring for alle fordi, det er software. Uanset om du går på Harvard, en skole på landet i Burma eller en folkeskole i Thy.

12. Virtuel Reality
VR/ AR markedet er et 1000 milliarder kr. marked om 5 år. VR/AR vil forandre, hvordan vi lever, arbejder, leger, lærer og køber varer. VR/AR vil ændre E-commerce for altid, og du kommer til at shoppe virtuelt på Fifth Avenue i New York hjemmefra. VR/AR gør det muligt at deltage i begivenheder uden at rejse. Ikke som Skype. VR/ AR sætter dig i rummet med familie og venner, og her kan du interagere med dem. VR får kolossal betydning for detalhandlen – både online og offline, sundhedssektoren, ejendomshandel, uddannelse, leg. koncerter, konferencer, møder og virtuelt samarbejde vil foregå i VR/ AR.

Email this to someoneShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn